Du inviteres hermed til at deltage i et offentligt møde i Ollerup (Svendborg Kommune) mandag d. 1. december kl. 15.00 og 18.00 om landbrugs- og naturpolitik. 
Det er det femte af ti møder, vi holder som led i kampagnen Grønt Lys - Et liv med naturen, som arrangeres af de tre grønne organisationer, Praktisk Økologi, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net samt Frie Bønder - Levende Land.
Kort fortalt er Grønt Lys et græsrodsinitiativ med henblik på at finde en realistisk vej til at løse det brede spekter af problemer, som Den grønne Trepart prøver kræfter med.
Du kan se meget mere om kampagnen på www.bu.dk

Programmet består i et dobbelt-event, med et mellemspil:

15.00: Mark- og naturvandring ved Ollerup/Egense/Hvidkilde Sø.
Vi mødes ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup (på parkeringspladsen).
Der vil på turen være oplæg fra bl.a. Bjarne Sigvardt Hansen, en af landets førende kapaciteter mht. økologisk jordbrug, der vil forklare om landskabet, naturen og jordbruget ved Hvidkilde Sø, samt de muligheder der åbner sig her i kraft af den aktuelle landbrugs- og naturpolitik, og Simon Høegmark, fra Egense – landskendt forfatter og naturspecialist.

16.30 byder Gymnastikhøjskolen i Ollerup os velkommen indenfor. Vi samler op på de nye erfaringer og nyder et let traktement med økologiske sandwicher fra højskolens køkken.

18.00 starter aftenmødet, hvor vi fremlægger hovedpunkterne i Grønt Lys og drøfter dem i sammenhæng med de igangværende forhandlinger om EU's landbrugspolitik og status for treparten lokalt og nationalt. Mødets resultater tager vi med i den videre proces, der rækker ind i det nye år og frem mod det kommende folketingsvalg.

Adresse: Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Svendborgvej 3, Ollerup, 5762 Vester Skerninge

Det er muligt at deltage i blot en del af dagens arrangementer.
Tilmelding er nødvendig til traktementet (senest fredag d. 28.11 kl. 12.00)
og til mødet om aftenen (senest mandag d. 1.12 kl. 14.00

Med de bedste hilsner

Ole Kjærulff Davidsen, forperson, Frie Bønder - Levende Land tlf. 26849090
Lotte Hovmark Børresen, forkvinde, Landsforeningen Praktisk Økologi tlf. 51947109
Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder, Øko-net tlf. 40734324



Projektet er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråds Udviklingspulje til Folkeoplysning og er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.